Invitation til teknisk dialog om Ydelsesrefusion

KOMBIT inviterer potentielle leverandører til teknisk dialog om afklaring af udfordringer og uafklarede punkter vedrørende Ydelsesrefusion.

KOMBIT er nu så langt i processen med Ydelsesrefusion, at potentielle leverandører inviteres til en teknisk dialog om afklaring af udfordringer og uafklarede punkter vedrørende løsningen. På møderne giver KOMBIT en kort opdatering af projektets status og inviterer til dialog om leverandørens kommentarer til det udgivne høringsmateriale.

Efterfølgende offentliggør KOMBIT her på hjemmesiden et kort resumé, som i anonymiseret form samler leverandørernes vigtigste spørgsmål og kommentarer.

Tid og sted for møderne

Den tekniske dialog for Ydelsesrefusion foregår på en række udvalgte dage i uge 43 og 44 i 2015. Møderne foregår i KOMBIT. Alle møder er af én times varighed.

Tilmelding

Møderne bookes efter først til mølle-princippet. For tilmelding og yderligere information, kontakt venligst markedschef Jesper Bo Seidler på telefon 3334 9448 eller mail JSI@kombit.dk.

Relevant materiale

I forbindelse med møderne har KOMBIT fremstillet et oplæg med en række spørgsmål, der ønskes besvaret igennem den tekniske dialog. Projektet har derudover offentliggjort en række af dokumenter, som kan anses til at være en del af udbudsmaterialet. Det inkluderer bl.a. tidsplanen, forretningsarkitekturen, priser og betalingsplan samt kontrakten.

Find høringsmaterialer her.

Temaer, som leverandørerne bedes forholde sig til ifm. den tekniske dialog

  • Er der krav, som I vurderer kunne justeres, så det giver en reduktion i prisen?
  • Er der krav, som I vurderer vil problematisere anvendelsen af standardsystemer, herunder integrationen til støttesystemer?
  • Er der særlige områder, hvor det er vanskeligt at forstå de forretningsmæssige krav?
  • Licenser; hvad er den gode model?
  • I hvilket omfang vil en udeladelse af ”krigsreglen” påvirke prissætningen?
  • Er der særlige udviklingsområder, hvor I vil foretrække iterative forløb?
  • Vurderes arkitekturen sammenhængende og nem at implementere?
  • Leverandøren bedes vurdere, om indberettere og modtagere af data til og fra Ydelsesrefusionsløsningen hænger sammen med de beskrevne integrationer og regler herfor?
  • Leverandøren bedes vurdere, om arkitekturen er sammenhængende og nem at implementere?
  • Sikkerheds- og lognings-området er ikke færdigt beskrevet endnu, men Leverandørens vurdering af området ønskes?
  • Er Meta-informationer omkring indberetter-data er fyldestgørende?
  • Er indblik i beregningsprocessen fyldestgørende?
  • Vurderes opgørelsesmetoden af driftseffektivitet som rimelig